Toppen Bodega
Toppen Bodega – et af omdrejningpunkterne for krøniken om opsving og nedtur i forstaden. Foto: Asger Liebst

En gyser om gode tider

Det var i 1960’erne, da opsvinget tordnede mod tinderne, at drømmen om lykkens land tog form i skikkelse af Gladsaxe. Måske stammede opsvinget endda fra denne forstad, hvor fabrikkerne dunkede i døgndrift. Mange kastede sig ud i forretningseventyr. Forbrugerne festede, fik fire hjul at trille på og plantede en ny skov – af tv-antenner. Kommunen gik vidt for at betrygge borgerne. Borgmester Erhard Jakobsens visioner og bramfri virke i offentligheden var med til at gøre forstaden til landets første foregangskommune.

Man priste de gode tider, men de fik efterhånden en skyggeside, hvor vrede voksede. Noget voldsomt var i gære.

DRØMMEN OM GLADSAXE er et stykke bittersødt kulturhistorie, en krønike om stedet og opgangstidens folk, om dets forfædre og efterkommere, dets håb og nederlag. Kendte og ukendte personer myldrer os i møde, og snart viser det sig, at deres skæbnetråde er vævet forbløffende sammen. Fra Erhard Jakobsen og den sovjetiske kosmonaut Juri Gagarin til Bombemanden fra Gladsaxe – og ikke mindst ejeren af Franks Radio og hans kone, der skulle få en uventet og kontroversiel rolle i dansk landspolitik.

Drømmen om Gladsaxe
En krønike om forstaden der forandrede Danmark

240 sider, illustreret
Gyldendal, 2006

»Asger Liebst skildrer Gladsaxes århundrede med solidaritet, smittende nysgerrighed og dejlig emsig research... Persongalleriet er fabelagtigt, udviklingen er eksplosiv, de mange fotos er velvalgte, og beretningen er både lyrisk og slagfærdig.« Joakim Jakobsen i Weekendavisen

»Levende og dybt underholdende krønike om forstaden, der forandrede Danmark... Der er mange måder at skrive lokalhistorie på, og Asger Liebst har valgt den sjoveste, mest subjektive og i mine øjne mest givende ved at se stedet som et sindbillede på tressernes optur (1958-73) og den efterfølgende nedtur med forrygende tømmermænd, populister, bombemænd og Centrum Demokraternes endeligt... Liebst går hele vejen. Han æder ikke bare myter og halve sandheder, men efterforsker dem konkret og præcist og afliver en hel del af dem.« Pernille Stensgaard i Information

»En meget læseværdig og personlig bog... I passager opfinder Liebst næsten en helt ny inciterende måde at skrive lokalhistorie på, der giver karakter og mæle til dette vildskud af en forstad.« Jes Fabricius Møller i Politiken

»Selvom Asger Liebst placerer Erhard Jakobsen i en noget ekstrem position og giver et usminket portræt af Centrumdemokraterne, dæmoniserer han ikke. Han langer lige så hårdt ud efter den ’omklamrende humanisme’ i det kulturradikale miljø, han selv kommer fra. I stedet bevarer han først og fremmest evnen til at formidle konflikten mellem de to sider af kulturkløften.« Thomas Ekman Jørgensen i Fortid og Nutid - tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie, okt. 2007

»Han (Asger Liebst) gør det rigtig godt. Han har det gode blik for detaljen, der illustrerer helheden... Der skete virkelig noget i Gladsaxe. Det er rigtig sjovt at læse Asger Liebst.« Per Pilekjær i Nordjyske Stiftstidende

»Denne Gladsaxebog er rig på detaljer i en herlig kalejdoskopisk servering. Og underholdende er den!« Arne Hermann i Bagsværd/Søborg Bladet


Uddrag af Drømmen om Gladsaxe


Frank Mogensen vågnede mandag den 10. september 1962 som Fjernsynskongen af Gladsaxe, blot 41 år gammel. Frank boede i sit høje hvide slot, men da dette trods alt kun var Gladsaxe, var der tale om en rummelig villa fra fyrrernes start beliggende i bydelen Bagsværd.

Franks hus synede ikke af så meget ude fra fortovet. Først når man gik om i den skrånende, ugenerede have, foldede herligheden sig ud. Eller rettere herskabeligheden. For Franks bolig og de andre huse i kvarteret kunne lige så godt have ligget i overklassekommunen Gentofte. Villaparcellerne ved sø og skov er blandt Gladsaxe Kommunes bedst beliggende og tidligst udstykkede, og det mærkedes straks som en fornem susen i tujaerne. Franks bolig var i øvrigt en af kommunens dyreste villaer og selvfølgelig mere værd end borgmesterens.

I sine vidtstrakte stuer havde han i torsdags modtaget den udsendte reporter og fotograf fra Bagsværd og Omegns Folkeblad. Børnene stillede op til fotografering foran flyglet. Sjældent blev der spillet på det, men flot var sådan et flygel, syntes Frank, altså når det var hvidt, sådan som kun amerikanere og kongelige værdsatte det. Børnene lod sig tålmodigt dirigere af fotografen. Franks tre døtre, der var glade for at kunne hjælpe far, så dejlige ud med rigdommens selvbevidsthed lysende fra hver en velfriseret krølle. Så gjorde det ikke så meget, at Franks 11-årige knægt stod mut i baggrunden og holdt modvilligt på sin banjo.

1
Den gudbenådede sælger Frank Mogensen.
Foto fra bogen

»Har De et motto eller noget andet, der har været Deres ledetråd?« ville journalisten vide. »Hvis alle mennesker vil bruge samme energi som min kone og jeg har gjort, tror jeg, de fleste vil nå langt med det arbejde, de vælger sig,« svarede Frank. »Ingen behøver at rejse til Canada. Der er chancer nok i vort gode, lille Danmark. Man skal tage chancen, når den er der. Men man skal også forstå at udnytte den og huske på, at vanskeligheder er til for at overvindes.«

Dertil var det altså kommet: Flugt til Amerika eller Canada var ikke længere nødvendig, hvis man ville være rig. Det lykkelige opsving var nået til Danmark. Guldet lå for dine fødder på gaderne i Gladsaxe, og du skulle blot bukke dig for at få det. Frank spyttede en stump af et tobaksblad ud og lod sin cigaret ligge at brænde.
Frank havde grebet chancen. En kæde af Franks Radio-butikker pumpede nu penge tilbage til hovedkvarteret i Bagsværd, og en flåde af Franks varevogne pendlede mellem kunder og lageret, der var så mægtigt, at Franks børn morede sig med at bygge skjulte gange og huler ved at skubbe lidt rundt på de hundreder af papkasser med fjernsyn, der stod i den store hal. Forbrugerne i Gladsaxe havde overgivet sig, forstæderne lå for Franks fødder, forude ventede resten af landet. Efterspørgsel efter fjernsyn var umådeholden, folks bankbøger bugnede, og gjorde de alligevel ikke, kom de nok snart til det, og så kunne Frank naturligvis låne folk pengene i mellemtiden.

Hvad var Franks forretningsidé? Hvad kunne han, som Fona, Riedel og de andre tv-forhandlere i området ikke kunne? Det var egentlig ganske enkelt. Frank havde opdaget opsvingets nav og givet det et navn. Frank, som hverken havde gået på handelshøjskole eller taget universitetsgrad i økonomi, havde med kløgt, fingerspidsfornemmelse og slagfærdighed grebet en ny afgørende aksel. Tiden. Tresserne var travlhed, alt var begyndt at haste. Turistrejser blev nu drevet frem af jetmotorer, og søndagsbesøget hos svigermor afvikledes gelinde i privatbil. Pludselig lå maskinpakkede blancherede ærter i de nye effektive supermarkeder, hvorfra de vandrede til hjemmenes frysere eller lige i gryden. Simremadens langsommelige køkken orkede mange ikke længere.

Frank så travlheden og aflagde over for forbrugerne et løfte, som gjorde ham enestående. Han lovede: »Ring - og vi er hos Dem om 19 minutter«. Ni ord, der var millioner værd, »Ring - og vi er hos Dem om 19 minutter«. 19 minutter, ikke tyve minutter, ikke en halv time, men præcis 19 minutter, ingen afrunding og indbygget sikkerhedsmargin, ingen undskyldninger eller udskydelser. Frank havde et lager, en vognpark, en medarbejderskare og en frækhed, der var stor nok til at holde løftet. Han havde styr på forstædernes geografi, vejlængder og utålmodighed. Forstaden ville have fjernsyn. Nu! Mennesket havde ventet i årevis, ja i årtusinder på det magiske instrument, nu var grænsen nået. Med et kunne det ikke gå hurtigt nok, højst 19 minutter, kom så med det fjernsyn, vi skriger, vi slår hovedet mod væggen, hvis vi ikke får fjernsyn straks. Øjeblikkeligt fjernsyn er et folkekrav, kun 19 minutter har vi at give af, for om 20 minutter har vi skiftet mening, forhandler eller bopæl. Om 20 minutter kan det hele være lige meget, om 20 minutter er pengene brugt til en charterrejse, om 20 minutter er vi borte, kulet ned på Gladsaxe Kirkegård uden at have haft Otto Leisner på skærmen.

Det forstod Frank. »Ring - og vi er hos Dem om 19 minutter«. Frelse uden forsinkelse.


Til top
Til forside